Danmark deltager i en række internationale samarbejder og projekter som vedrører adresser. Vi var bl.a medarrangør af den første Europæiske adressekonference ”First European Address Conference – Addressing the Future” i Bruxelles den 15. juni 2010.
EURADINSiden 2008 har Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST), sammen med 30 partnere fra 16 lande, deltaget i EU-projektet EURADIN (European Address Infrastructure). Projektet blev igangsat ud fra en anerkendelse af, at gode adresser udgør en vigtig del af vores infrastruktur, til gavn både for erhvervslivet, for borgerne og for det offentlige.
Projektet skal bl.a. vise, om det kan lade sig gøre at stille adresserne til rådighed af på tværs af landegrænser ved hjælp web-services. Denne del af projektet bygger på INSPIRE data specifikation for adressedata.
European Address Forum - åbent for alle
Som et resultat af EURADIN er det besluttet at danne et mere permanent europæisk interesseforum for adresser under navnet ”European Address Forum”.
European Address Forum skal fremme en aktiv deltagelse og et bredt samarbejde mellem alle parter som er involveret i fastsættelsen af adresser, eller i indsamling, vedligeholdelse, distribution eller nyttiggørelse af adressedata.
Forummet er derfor åbent for alle enkeltpersoner og organisationer i Europa, som har ansvar for eller professionel interesse i adresser eller adressedata, uanset om de kommer den offentlige eller den private sektor, fra frivillige organisationer, forskningsverdenen, akademiske miljøer eller fra samfundet i øvrigt. Se link til forummets hjemmeside til højre.
For at blive medlem opretter man sig som bruger ('create an account') på www.europeanaddressforum.eu hvorefter man modtager en registreringsformular. Medlemskontingentet er nul da forummet foreløbig klarer sig med ”gamle midler” og fremover håber på sponsormidler.
ISO arbejdsgruppe om adresser
På globalt plan deltager Danmark i adressestandard arbejdsgruppe 19160, nedsat under ISOs tekniske komite TC211 for Geografisk Information. Et af de første skridt i dette samarbejde var en ISO adresse-workshop som Kort & Matrikelstyrelsen var vært for i maj 2008. Se link til workshoppens papers og præsentationer til højre.
ISO-arbejdsgruppen har deltagelse af repræsentanter fra alle verdensdele samt Universal Postal Union og OASIS.
Nordisk samarbejde
I Norden har der de seneste 10 år været et uformelt samarbejde mellem de nordiske myndigheder som har ansvar for at fastsætte og vedligeholde adresser og adresser. Der er flere informationer om samarbejdet under menupunktet "Nordisk" her på webstedet